Christian

Tandlæge, PhD

Christian er en af de dygtige tandlæger, du kan møde hos Klinik for Kæbekirurgi.

Han er uddannet tandlæge fra Københavns Universitet i 2011 og har efterfølgende opnået en ph.d.-grad i parodontologi gennem et forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet og The Forsyth Institute ved Harvard University.

Christian har særlig ekspertise i kirurgisk behandling af parodontitis, periimplantitis og tilbagetrukket tandkød. Hans mål er at bevare patienternes egne tænder og implantater længst muligt samt at genskabe et sundt og velfungerende tandkød gennem moderne, evidensbaseret behandling.

Ved siden af sit kliniske arbejde er Christian en anerkendt forsker og underviser. Til daglig er han fagområdeleder og forsker ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet, hvor han bidrager til udviklingen af fremtidens tandpleje gennem forskning og undervisning. Han er desuden forperson for Dansk Selskab for Parodontologi og præsident for Scandinavian Society of Periodontology.

Christian er forfatter til talrige videnskabelige publikationer og formidler desuden ny viden om tænder, mundsundhed og sammenhængen mellem oral og generel sundhed som vært på podcasten Det vi tygger på.

Hos Klinik for Kæbekirurgi møder du en behandler, der kombinerer høj faglig ekspertise med et stort engagement i at skabe trygge behandlingsforløb og de bedst mulige resultater for den enkelte patient.