Behandling

Cystektomi

Der findes celler i kroppen, som ikke er ondartede, men som alligevel formår at ændre på strukturen i nogle af kroppens væv.

I kæberne opstår der således nogle gange væskefyldte hulrum, kæbecyster, som ikke umiddelbart kan identificeres af behandlere, men som først er synlige ved grundig røntgenundersøgelse.

I mange tilfælde kan man operativt fjerne væsken og den cellevæg, som har holdt på væsken inde i kæben, ved en relativt simpel operation i lokalbedøvelse, fuld narkose eller sedation.

Efter din operation

Efter din operation vil en af vores kirurgiske klinikassistenter grundigt vejlede dig indenfor kost, sårpleje og brugen af smertestillende.

Efter en operation i mundhulen er det meget vigtigt, at man lader såret få ro.

Mange patienter vil ofte, når de kommer hjem efter operationen, skylle munden og spytte, fordi der er en dårlig smag i munden. Netop dette skal man undlade for at sikre, at såret kan nå at blive stærkt nok til at modstå mundens påvirkninger. Sammenbid på gazekompres er det bedste, man kan gøre de første par timer, og herefter skal man blot give såret ro og følge de givne anvisninger, herunder f.eks. brug af sodavandsis, som man har fået fra vores kirurgiske assistenter.

Når du er klar til at tage hjem, modtager du vejledningen i papirform, så du har noget at vende tilbage til, hvis du bliver usikker på noget. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål vedrørende din operation.